Menorca har en helt specielt plads i vores hjerter her på Feriefangst.dk. Øen er kendt som den ø mange højst sandsynligt overser i rejsesøgninger, og øen som man måske har kunne skimte i horisonten, hvis man har været på ferie i Alcudia på Mallorca.
Øen har en masse og tilbyde, og vi synes derfor at det er helt nærliggende, at vi i dag sætter fokus på en god, afslappende og ikke mindst også billig ferie dertil.
Menorca er for alle. Så er det sagt. Om man er til en afslappende daseri ved stranden, hyggelig, autentisk og spansk stemning i byerne eller en aktiv ferie med fart over feltet, så opfylder denne sande Middelhavsperle alle ønsker.
Har man prøvet Mallorca, så bør man også besøge Menorca, da man her vil opleve en ø som på mange måder fremstår mere som et naturligt ferieparadis end en sand chartermaskine.
Du kan læse mere om øen her: Menorca
Afrejse: Uge 24 d. 18/06-2017
Hjemrejse: Uge 25 d. 24/06-2017
Afrejselufthavn: Billund
Hotel: Club Ciudadela
Værelsestype: 1-værelses lejlighed
Rejsebureau: TUI
Flyselskab: Jet-Time
Varighed: 1 uge
Club Ciudadela: Hotellet, som vi har valgt i dagens indlæg, er ikke just det største og mest pompøse af hotellerne på Menorca. Det er i stedet en lille oase, hvor man med kort afstand til stranden og fine forhold på hotellet sagtens kan få en uges tid til at gå med afslapning og tid til hinanden. Hotellet er opdelt i lejligheder, hvorfor det naturligvis også er sådan en, der indgår i dagens udvalgte rejse. Lejlighederne er pæne og rene, og har stort set det, man som chartergæst har brug for. Der er mulighed for selv at kokkerere, såfremt man ikke orker at bevæge sig de 500 meter ned til Cala’n Bosch’ centrum, havnepromenaden, hvor restauranterne og barerne ligger i en harmonisk forlængelse af hinanden. Generelt ligger hotellet rigtig fint i forhold til det meste. Hotellet er placeret i den del af Cala’n Bosch-området, der kaldes Son Xoriguer, og det er derfor ikke helt tilfældigt, at den nærmeste strand ift. hotellet er Son Xoriguer-stranden (ca. 500 meter væk).
En tur til Club Ciudadela er klart at anbefale. Både grundet den meget lave pris, men så sandelig også grundet de super skønne oplevelser, Menorca vil byde på.
Rigtig god fornøjelse!
NB: Vi gør opmærksom på, at der i skrivende stund i følge TUI.dk blot er 1-værelse til den påsatte pris. -Så vær hurtig!
Pension/Forplejning: Ingen (Morgenmad og halvpension kan tilkøbes)
Pris inkl 20 kg bagage, bustransport og mad på flyet tur/retur: 3.412 DKK pr. person v. 2 personer