Land: Spanien
Region: Comunidad de Valenciana
Største by: Valencia (ca. 786.000 indbyggere)
Lufthavn: Alicante Lufthavn (ALC)
Flyvetid: 3 timer
Valuta: EURO (€) 1 Euro= ca. 7,45 DKK
Sæsonens varighed: Maj – Oktober
Costa Blanca ligger som en del af den iberiske halvøs østkyst. Ferieområderne er delt ud over et forholdsvist stort areal (ca. 200 km), men de fleste hoteller ligger enten placeret i nærheden af Playa de San Juan tæt på hovedbyen Alacant/Alicante (hvor lufthavnen også ligger), La vila Joiosa, Benidorm eller Altea.
Går turen til Costa Blanca benytter man sig som skrevet af lufthavnen i Alicante, og herfra går turen for det meste nordpå hvor køretiden til fx Benidorm ligger på cirka 1 t 15 min.
Costa Blanca er som navnet antyder kendetegnet ved de hvide strande, der langt i langt fleste feriebyer/områder er at finde. Strandene har igennem mange år trukket især britiske gæster til sig, men danskerne har også igennem en længere periode benyttet sig af Costa Blancas skønne feriefaciliteter.
Kysten bliver som regel også flittigt brugt af rejseglade danskere i det tidlige forår og den sene efterår, da placeringen i det sydlige Spanien fortsat kan indbyde til en sommerlig ferie i slutningen af oktober.
Benidorm: Benidorm er nok den by, som man for det meste har hørt ferieberetninger om, hvis venneparret eller kammeraterne har været en tur på Costa Blanca. Der bor knap og nap 70.000 mennesker i byen, og den klart største indtægtskilde for disse er turismen. Benidorm er en super flot by, og den tager sig specielt godt ud, hvis man går en tur op på Plaza Santa Ana og Balcón del Mediterráneo og tager et kig ud over den mageløse strand. Generelt er stranden det ubestridte centrum for turismen i byen, og det er naturligvis også ved stranden, at man finder nogle af de store hoteller. Hotellerne findes dog også inde i selve byen, og vælger man at bo her, vil man heller ikke købe katten i sækken. Den generelle standard på hotellerne i Benidorm er nemlig ganske udmærket. Er man ikke så glad for havets salte vand, er der ligeledes rig mulighed for at tage sig en dukkert i det store vandland Aqualandia, som ligger et par kilometer øst for bymidten.
Benidorm er lidt af det hele og mere til, og man kan nemt få en uge til at gå her!
Alicante: Alicante eller Alacant (som byen hedder på valenciansk) er nok den by, man vil betegne som Costa Blancas hovedstad. Der bor i omegnen af 340.000 mennesker, og sammenlagt med de omkringliggende byer gør det faktisk stedet til det ottendestørste spanske byområde. Alicante er som mange af de andre spanske feriebyer centreret omkring stranden, og den smukke strandpromenade Paseo Explanada de España er derfor et “mustsee”, hvis man er på disse kanter. På trods af, at de danske rejsearrangører ikke nødvendigvis har majoriteten af deres hoteller i Alicante, kan vi på det kraftigste anbefale, at tage en dagstur dertil. Byen har nemlig ikke blot et super charmerende strandområde, men også en gammel bydel, som i gaderne omkring San Nicolás katedralen kan danne hyggelige rammer omkring en spadseretur eller et cafébesøg.
Mange vælger ligeledes at besøge Alicante om vinteren, og på trods af at de danske charterarrangører holder vinterpause i Alicante fra oktober-maj, kan man sagtens få lidt varme på den kolde vinterhud, hvis man tager dertil i vinterhalvåret.
Calp: Calp er som Benidorm en ferieby oppe af kysten, hvor det ligeledes er stranden og feriestemningen, som er i højeste prioritet. Byen er som en mellemstor dansk by, og er med sine knap 30.000 indbyggere en af de større byer på Costa Blanca. I Calp findes der naturligvis en masse hoteller, restauranter og barer, men det er også i Calp, at man blandt andet kan udfordre sine klatreevner. På en tange ud fra byen, viser sig nemlig en imponerede klippe, som synes kastet ned i vandet. Billedet ovenfor er faktisk taget oppe på denne klippe, og det giver et godt indtryk af den forholdsvist høje højde, klippen her har. En tur til klippen i Calp, er derfor en varm anbefaling fra os her på Feriefangst.dk!
Ps. Tag gode sko med!
Med afrejse fra Billund: Bravo Tours, Sun Tours.
Vi bruger funktionelle cookies og eksterne scripts til at forbedre din oplevelse. Ved fortsat brug af sitet accepteres privatlivspolitikken.
Privacy settings
Privatlivsindstillinger
Dette website bruger funktionelle cookies og eksterne scripts til at forbedre din oplevelse. Hvilke cookier og scripts der bruges, og hvordan de påvirker dit besøg, er angivet til venstre. Du kan til enhver tid ændre dine indstillinger. Dine valg vil ikke påvirke dit besøg.
Læs mere om Feriefangst.dk’s privatlivsinstillinger her: Privatlivspolitik
NOTE: Disse indstillinger gælder kun for den browser og enhed, du bruger i øjeblikket.
Feriefangst.dk benytter cookies fra Facebook.com.
I forbindelse med pop-up widget på forsiden.
Denne widget trækker på cookies fra facebook, og indeholder informationer om det samlede antal “Synes godt om” for Feriefangst.dk’s facebookside, antal af “Synes godt om” tilkendegivelser givet af brugerens facebookvenner samt en “Synes godt om” knap, som bruger kan trykke på.
Reklame
Der bliver på Feriefangst.dk benyttet affiliate links.
Disse udgår fra samarbejder med eksterne affiliatenetværk, og ved godkendelse af cookies, godkender du samtidig at disse eksterne 3. parter kan lagre cookies i din browser.
Dette sker dog udelukkende, hvis du som bruger aktivt inteagerer med links, eksempeltvis ved klik på dem.
Nuværende tilknyttede affiliatenetværk indbefatter:
1. Tradetracker.com
2. Adservice.com
3. Digitaladvisor.dk
Google Analytics
Vi indsamler data fra vores besøgende.
Indsamlet data analyseres således, at vi kan forbedre brugeroplevelsen her på siden.
Data indsamlet igennem Google Analytics anonymiseres.
Det vil sige, at det ikke er muligt for Feriefangst.dk at koble data til bestemte personer.
Brugernes IP-adresser er ligeledes anonymiserede.