Land: Kroatien
Region: Istrien
Største by: Pula (ca. 57.500 indbyggere)
Lufthavn: Pula Lufthavn (PUY)
Flyvetid ca. 2 timer 40 minutter.
Valuta: Kroatiske Kuna (HRK) 1 HRK = ca. 1 DKK
Sæsonens varighed: Juni-August
Istrien er halvøen, der i det nordvestlige Kroatien danner den velkendte “hank” på Kroatiens ellers så smalle figur. Den største by på halvøen er Pula, hvor man mod syd også finder lufthavnen. Nogle forbinder nok en tur til Istrien med en tur til den større by Rijeka, men byen har vi valgt ikke at tage med i dette afsnit, da den geografisk ligger udenfor for regionen Istrien.
Regionen er i sig selv 2813 km2 stor, og langs kysten emmer byerne af turisme og specielt campinglivet er i Istrien det helt store hit. En af Europas største campingpladser findes ligeledes i Istrien, nærmere betegnet i mellem Novigrad og Porec.
Strandene er i området forholdsvist grusede/stenede men vandet er for det meste utroligt klart og flot. Så vi anbefaler, at man medbringer nogle strandsko og et par gode dykkerbriller!
Kroatien er som det seneste land i 2013 blevet medlem af EU, hvorfor det desværre ikke er muligt at købe toldfrie varer, når turen går dertil. Det skal her dog også siges, at man naturligvis kan købe varer i lufthavnen og på flyvningerne dertil, men man vil altså ikke opnå samme besparelse, som man ville gøre på en tur til en destination udenfor EU.
Rejser man hertil i højsommeren, må man berede sig på at der kan blive utroligt varmt i området. Da vi her på feriefangst.dk besøgte området, blev vi i hvert fald overraskede over den høje temperatur!
Porec: Tager man til Porec kan man næsten ligeså godt tage at skrue armbåndsuret et par år eller hundrede tilbage. -Det ville måske alligevel være for meget at gøre, men man bør i hvert fald indstille sig selv på, at blive mødt at en by, som har aner lang tid tilbage. Byen er nemlig med sine meget smalle gader som taget ud af en scene fra en romersk film, dog vil man også opleve en by, som særligt omkring havnen har udviklet sig til at være en moderne ferieby. Her finder man nemlig både restauranter, barer og en hyggelig havnepromenade, hvorfra man nemt kan tage en bådtur ud på Adriaterhavet og ned af kysten mod Rovinj.
Der findes en del hoteller i Porec, men vi anbefaler også at tage en dagstur til byen, selvom man ikke har indlogeret sig her.
Rovinj: Rovinj er en by lidt større end Porec. Byen ligger ca. 35 km kørsel fra Porec, men vi anbefaler faktisk at tage til byen med båd, såfremt man selvfølgelig ikke bor på hotel her under sin ferie. Dette skyldes, at man fra søsiden får en helt fantastisk velkomst af byen, da den med sine åbne arme og meget flotte indsejling kickstarter en tur til Rovinj på en positiv måde. Når man er gået i land vil man opleve en by, som foruden dens utroligt flotte bymidte, der på den lille tange stikker ud fra den øvrige by, er lidt større og i udkanten mere urban end fx Porec. Derfor vil vi her på feriefangst.dk også anbefale jer, at gå på opdagelse i den gamle bymidte på den føromtalte tange. Her vil man igen se charmerende gamle huse med de klassiske tørresnore fra den ene bygning til den anden. -Vi anbefaler kroatisk fisk serveret i den gamle bydel, hvis middagsmaden skal nydes i Rovinj.
Limski Zaljev: Limski Zaljev eller “Limfjorden”, som man på dansk ville kalde den, er altså ikke at forveksle med den danske fjord der adskiller Vendsyssel-Thy fra resten af Jylland, men er en enestående oplevelse. På flere af bådturene ved Istriens kyst, kan man få et indblik i Limski Zaljevs små hemmeligheder. De fleste både sejler til “Pirathulen”, der ca. 20 min. sejlads ind fra havet kan opleves på tætteste hold. Det er fra pirathulens anlægsplads også muligt at få sig en dukkert såfremt, man har fået det for varmt på bådturen. Vi anbefaler selvfølgelig at tage rigeligt med drikkevarer med ombord, og husk solcremen!
Sommersæsonen 2017:
Med afrejse fra København: Apollo, TUI.
Vi bruger funktionelle cookies og eksterne scripts til at forbedre din oplevelse. Ved fortsat brug af sitet accepteres privatlivspolitikken.
Privacy settings
Privatlivsindstillinger
Dette website bruger funktionelle cookies og eksterne scripts til at forbedre din oplevelse. Hvilke cookier og scripts der bruges, og hvordan de påvirker dit besøg, er angivet til venstre. Du kan til enhver tid ændre dine indstillinger. Dine valg vil ikke påvirke dit besøg.
Læs mere om Feriefangst.dk’s privatlivsinstillinger her: Privatlivspolitik
NOTE: Disse indstillinger gælder kun for den browser og enhed, du bruger i øjeblikket.
Feriefangst.dk benytter cookies fra Facebook.com.
I forbindelse med pop-up widget på forsiden.
Denne widget trækker på cookies fra facebook, og indeholder informationer om det samlede antal “Synes godt om” for Feriefangst.dk’s facebookside, antal af “Synes godt om” tilkendegivelser givet af brugerens facebookvenner samt en “Synes godt om” knap, som bruger kan trykke på.
Reklame
Der bliver på Feriefangst.dk benyttet affiliate links.
Disse udgår fra samarbejder med eksterne affiliatenetværk, og ved godkendelse af cookies, godkender du samtidig at disse eksterne 3. parter kan lagre cookies i din browser.
Dette sker dog udelukkende, hvis du som bruger aktivt inteagerer med links, eksempeltvis ved klik på dem.
Nuværende tilknyttede affiliatenetværk indbefatter:
1. Tradetracker.com
2. Adservice.com
3. Digitaladvisor.dk
Google Analytics
Vi indsamler data fra vores besøgende.
Indsamlet data analyseres således, at vi kan forbedre brugeroplevelsen her på siden.
Data indsamlet igennem Google Analytics anonymiseres.
Det vil sige, at det ikke er muligt for Feriefangst.dk at koble data til bestemte personer.
Brugernes IP-adresser er ligeledes anonymiserede.